De fleste tænker på dampmaskinen, trykpressen eller internettet, når de skal pege på opfindelser, der har drevet civilisationen fremad. Men lad os være ærlige: uden kaffe havde vi stadig siddet i huler og malet okker på væggene.
I 1400-tallets Yemen opdagede sufi-munke, at ristede kaffebønner kogt i vand holdt dem vågne under natlige bønner. Rygtet spredte sig lynhurtigt til Mekka, Kairo og Istanbul. Pludselig kunne mennesker tænke, diskutere og arbejde efter solnedgang. Kaffebarerne (qahveh khaneh) blev de første offentlige rum, hvor mænd – og senere også kvinder i visse byer – mødtes og udvekslede idéer. Det var ren intellektuel brændstof.
Da kaffen nåede Europa i 1600-tallet, erstattede den morgenøllen som den primære drik. I London alene åbnede over 2.000 coffee houses på få årtier. Lloyd’s of London startede som et coffee house. Aktiehandlen startede i et coffee house. Videnskabelige selskaber mødtes i coffee houses. Den franske oplysning blev tænkt over dampende kopper café au lait på Café Procope i Paris, hvor Voltaire angiveligt drak 40–50 kopper om dagen.
Fabriksarbejdere i 1800-tallets England arbejdede 14–16 timer i døgnet. Hvordan? Kaffe og te erstattede øl som hverdagsdrik (ja, før industrialiseringen drak folk svagt øl til morgenmad – det var sikrere end vand). Koffein gjorde det muligt at holde koncentrationen på de nye maskiner. Uden kaffe ingen tekstilfabrikker. Uden tekstilfabrikker ingen kapitalophobning. Uden kapitalophobning ingen jernbaner, ingen dampskibe, ingen global handel i det omfang, vi kender.
I dag drikker vi 2,25 milliarder kopper kaffe – hver eneste dag. Det svarer til, at hver voksen på planeten får ca. ¾ kop dagligt. Programmering, finans, videnskab, kreative erhverv: alt kører på kaffe. En undersøgelse fra Johns Hopkins viste, at koffein forbedrer langtids hukommelsen. En anden fra Harvard viste, at 3–5 kopper dagligt reducerer risikoen for Parkinsons, Alzheimers og visse kræftformer.
Silicon Valley er bygget på cold brew og single-origin pour-over. Wall Street på espresso. Selv rumfarten: astronauter på ISS drikker kaffe fra specialdesignede poser – fordi ingen kan regne banekurver ordentligt uden koffein.
Når du rister dine egne bønner derhjemme, gør du egentlig det samme, som de jemenitiske munke gjorde for 600 år siden: du tager kontrollen over brændstoffet. Du bestemmer selv, hvor let eller mørk ristningen skal være, hvor frisk olien er, hvor intens smagen bliver.
En friskristet bønne 4–14 dage efter ristning slår enhver pose fra supermarkedet med flere længder. Du får flere antioxidanter, mere nuanceret syre, dybere sødme – og ærligt talt: større stolthed, når du serverer gæster “min egen Etiopien Yirgacheffe, ristet i går”.
Historien lyver ikke. Hver gang menneskeheden skulle tage et spring fremad – fra oplysning til industrialisering til informationsalderen – har kaffe været der med dampende, sort, bitter-sød energi.
Så næste gang du står foran din kafferister, så husk: du er ikke bare en kaffenørd.
Du er en fortsætter af en 600 år lang tradition af civilisationsbyggere.
Nu er det bare at skrue op for varmen og riste næste batch.
Skål – med sort, stærkt brændstof.
